Ressourcestyring - Cross Project

Cross Project Gantt er en måde hvorpå man får det fulde overblik og kan styre sine ressourcer på tværs af sin projektportefølje; et ressourcestyringsværktøj. Man tilgår det oppe i venstre hjørne blandt vores andre moduler.

Skærmbillederne nedenfor viser ligeledes nogle af de gængse funktioner

De udvidede søgefunktioner giver mulighed for at filtrere efter behov og derved give dét gantt overblik man vil have over sin projektporteføljes processer og aktiviteter. Ved at trykke på den grønne knap ude i venstre "Tilføj et filter" får man adgang til en liste over de datapunkter man vil søge på opdelt i to overskrifter: "Aktivitet" og "Projekt".

Her kan man så tilføje ligeså mange filtre man vil - filtrene er de blå cylinderformede felter til højre for "Tilføj et filter" - disse filtre kan man slette ved at trykke på krydset i selve filtret, redigere ved at klikke på dem samt ved at trykke på det lille "og" tegn imellem bestemme om det skal være "og/eller" til filtrene. Når man har sat de filtre op, der giver det overblik, der er behov for kan man gemme overblikket som favorit ved at trykke på den grå knap ude i højre hjørne "Gem som favorit".

Udover at have fuldt overblik over sine ressourcer, så vil man tilmed kunne opdatere aktiviteterne samt tildele ressourcer til aktiviteter på en nem og overskuelig måde, hvilket vil være med til at optimere effektiviteten og minimere spildtid på ens projekter. Det gør man ved at klikke på den aktivitet man gerne vil have redigeret og en pop-up kommer frem som vist på billedet nedenfor.

Man kan sortere i sit overblik, så overblikket blandt andet kan komme i kronologisk rækkefølge. Det gør man ved at trykke "Første sortering efter" oppe i højre hjørne og vælge "Aktivitet Startdato"

Herefter kan man vælge at få vist projektnavnet for aktiviteten for at give et endnu bedre overblik, ved at trykke på følgende to knapper.

God arbejdslyst med at få opsat dit overblik :)


How did we do?


FAQ

Powered by HelpDocs